(Galleri 1)
Da vi flytttede til Ebeltoft og byggede hus på en skrånende grund i de sandede bakker bag byen, måtte vi tilplante vores skrænter med noget, der kunne holde på sandet.
Valget faldt på havtorn, selv om der på planteskolen blev sagt, at vi nok skulle blive trætte af de planter, for de bredte sig uhæmmet.
Planten har dog de smukkeste grågrønne blade, flotte orange bær, der efter sigende også skulle smage godt – men som vi har overladt til fuglene – og så har den torne, hvilket man hurtigt opdager.
Jeg tænkte, at jeg måske kunne anvende de smukke hvide torne, og siden har jeg haft megen glæde af de stikkende vækster. I takt med at træerne groede op på vores skrænter, fjernede vi også havtorn buskene, for de er – trods alt – ikke særlig venlige.